Pension i valgkampen (en mangelvare)

//Pension i valgkampen (en mangelvare)

Pension i valgkampen (en mangelvare)

Pension i valgkampen (en mangelvare)

Valgkampen er over os og velfærd er et ofte diskuteret emne. Et vigtigt område bliver dog forbigået, nemlig hvad vi alle skal forvente som pensionister.

Vi mangler ganske enkelt en politisk værdidebat, hvor partierne også tør gå til valg på at fortælle danskerne, hvad de bør kunne forvente mht. pension. Men hvorfor er det nu så vigtigt?

Pensionsopsparingen er det, vi danskere overvejende skal leve af, når vi forlader arbejdsmarkedet. På det tidspunkt er der i gennemsnit ca. 25% tilbage af den del af livet, hvor vi forsørger os selv. Tør vi virkelig spille økonomisk roulette med så stor en del af livet? Næppe, men det er til en vis grad det, vi er i gang med.

Det bør få det til at løbe koldt ned ad ryggen på rigtigt mange ved tanken om, at de ikke med større sikkerhed ved, hvad de har at leve af som pensionister. Eller hvordan de opnår en økonomisk situation, hvor de kan leve som de ønsker. Den enkelte kan gøre meget selv, men fundamentet for pensionen lægges af de folkevalgte politikere, og de bærer dermed hovedparten af ansvaret for at forme en solid og gennemtænkt fremtid.

Vi har brug for i langt højere grad at kunne langtidsplanlægge vores alderdom uden hele tiden at skulle forskyde og justere vores forventninger fordi omstændigheder, vi ikke selv er herrer over, kommer på tværs. Vel nærmest som en tyv om natten, for der er oftest ret travlt ved håndvasken på Christiansborg, når ansvaret skal fordeles i sådanne tilfælde.

”Joh, men Pensionskommissionen arbejder jo for tiden med at udfærdige en rapport, som vi politikere kan arbejde ud fra”! Ja, det er rigtigt, men uanset pensionskommissionens sikkert kvalificerede arbejde og efterfølgende rapport, er det stadig mere end relevant, at de politikere vi vælger ind i folketinget rent faktisk har de synspunkter og den forhandlingsstyrke, der er nødvendig, for at gennemføre kommissionens anbefalinger. Eller måske i stedet for gennemføre nogle helt andre og evt. mere optimale løsninger hvis visionerne rækker hertil, for kommissionens anbefalinger er jo ikke en manual, men forbliver en anbefaling.

De politisk søgte virkemidler i valgkampen er mange og i sporadiske øjeblikke rammer de såmænd også ind på det emne, vi her sætter fokus på. En af de opstillede partiers spidskandidater nævnte for nylig med høj, klar, agitatorisk stemmeføring at ”vi har en stor opgave at løse for den store gruppe i befolkningen, der træder ind pensionsalderen i de kommende år. Andelen af befolkningen på pension, og dermed også delvis offentlig forsørgelse, har aldrig været større end den vil være i de kommende mange år”. Hertil nikkede flere af de øvrige partikandidater anerkendende. For det er jo ganske vist og så sandt som det er sagt…!

Det virkelige billede er imidlertid, at det langtfra er et nyt problem, man pludselig har opdaget. De demografiske forhold (sammensætningen af befolkningen på bl.a. alder og køn) har vi kendt i mange, mange år og det kendskab burde have sikret os alle, at der var taget politisk aktion for længst.

I øvrigt helt på tværs af partifarver, for her kan der nemlig ikke uddeles ansvar med særlig etikette! Det er i høj grad en fælles opgave.

Det klassiske resultat af problemløsninger, der først indtræffer lang tid efter problemet er identificeret, er desværre kortsigtede ikke-holdbare løsninger, fordi der ikke er råd og politisk vilje til at omprioritere og reformere det, det kræver, at løse et så omfattende problem som dette rent faktisk er. Det vil med stor sandsynlighed blive politisk selvmord at træffe sådanne nødvendige beslutninger, fordi det vil ramme kernevælgere og påvirke tilslutningen til valget. Måske dog lige med mindre man med behændige afledningsmanøvrer formår at efterlade et troværdigt indtryk af sin bekymring, inden man så går videre til næste punkt på dagsordenen.

Derfor venter man til Pensionskommissionen har talt. Også selv om pension i et velfærdssamfund i allerhøjeste grad er en del af den velfærdspolitik, man også har sat på valg-dagsordenen. Det er et åbenlyst paradoks!

Det er Serens vurdering, at netop disse omstændigheder er den overvejende årsag til, at så mange danskere ikke forstår deres pensionsforhold i fornøden grad. Det virker simpelthen for uoverskueligt at sætte sig ind i det, fordi ”man kan jo alligevel ikke regne med noget som helst”. Der er borgere der – måske berettiget – lever med den opfattelse, at staten alligevel bare modregner alt det, man har sparet op, i de offentlige pensioner og ydelser – ”og så kan det jo være lige meget”. Hvis denne opfattelse skal ændres kræver det derfor klare politiske budskaber og en langsigtet plan, der rækker længere ind i fremtiden end til næste valgperiode.

Disse omstændigheder efterlader et så meget desto større behov for at få sin aktuelle pensionssituation gennemlyst fra alle ender og kanter af en (i forhold til banker og pensionsselskaber) upartisk rådgiver. I det arbejde, der skal udføres for at give dig som borger i Danmark et så opdateret og realistisk pensions-billede som muligt, er det vigtigt, at dine pensionsopsparinger og din eventuelle anden formue sættes under lup – i et samlet billede, så du får den nødvendige indsigt i hvad din økonomi kan præstere i bestræbelserne på at sikre dig en pensionstilværelse, som du med glæde kan se frem til.

Jo mindre vi kender politikernes langsigtede planer for pensionstilværelsen, jo større behov har vi for at have styr på vores egen opsparing. Kræv svar af dine politikere, træk i arbejdstøjet selv, eller lad professionelle rådgive dig. Men lad ikke politikernes manglende stillingtagen tvinge dig til at gamble med din pension.

Preben Bertelsen
Seren

By | 2015-06-11T09:20:13+00:00 juni 11th, 2015|Kommentar|Kommentarer lukket til Pension i valgkampen (en mangelvare)

About the Author: