Aktiv eller passiv

Aktiv eller passiv 2017-06-09T14:47:19+00:00

Betaler du for aktiv forvaltning, men har passiv?

Passiv forvaltning er, når der købes et indeks fremfor investering i f.eks. enkeltaktier.

Det er en del billigere at investere gennem indeks. Omkostningerne til at forvalte din opsparing er her lavere. . Omvendt risikerer du at “gå glip” af forvalternes markedskendskab og timing – det er i hvert fald den historie, som kapitalforvalterne gerne vil fortælle.

Mange studier viser dog, at aktiv forvaltning ikke kan slå passiv forvaltning i længden.

Indeksfonde kendes også under navnet ETF’er og er billige fonde, hvor der handles efter et indeks, hvor dit afkast derfor burde være markedsafkastet” (minus omkostninger).

I vores rådgivning af nu flere tusinde kunder, oplever vi, at kun få pensionskunder har de billige produkter.

Kan det skyldes, at pensionsselskaberne ikke tjener så meget på dem og derfor har en mere begrænset interesse i at sælge disse produkter?

Selv indenfor indeksfonde er der forskel

Din portefølje består af mere end bare aktier.

I nogle tilfælde tilbyder pensionsselskaberne dig investering i indeksfonde, men sammensætningen af deres indeksportefølje er for smal til, over tid, at give dig et optimalt afkast.

Hvor frustrerende det end er, så skal du altså et spadestik dybere og sikre dig, at deres indeksprodukt ikke bare er aktier og obligationer.

Hvis dit pensionsselskab virkeligt vil, så kan de også sammensætte deres indeksprodukt ligeså smart som deres aktivt forvaltede produkter.

Vi anbefaler derfor at du gennemgår din opsparing og sikrer dig at der er gjort lige så meget ud af investeringerne for indeks, som der er for aktiv investering.

Flere pensionsselskaber har de billige produkter, men de performer betydeligt under markedet. Du skal i de tilfælde vurdere om din opsparing nu også er passivt placeret og om det bedste er, at den er passivt placeret?

Har pensionsselskabet en interesse i, at deres aktive, dyrere produkter, giver bedre afkast end ”robotten”?